Selvom du sikkert nok har nydt mange glas bobler i din levetid, er det ikke sikkert, at du er helt skarp på, præcist hvad mousserende vin er. For hvad er mousserende vin egentlig, hvor mange forskellige slags findes der og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Alt det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i dette indlæg. Så forhåbentlig er du blevet en mini-ekspert på mousserende vin, når du er færdig med at læse denne tekst.
Lad os starte med det helt essentielle først; Hvad er mousserende vin?
Mousserende vin er i princippet bare vin, hvor der er tilsat kulsyre. Når vin laves, tilsættes der nemlig gær til selve druesaften. Det har den effekt, at gæren omdanner det naturlige sukker i druesaften til alkohol, og samtidig udskiller det kuldioxid. Men da denne proces sker i åbne kar, vil boblerne ikke blive i vinen.
Men når man laver mousserende vin, udsætter man vinen for en andengæring, som nu foregår i flasken. På den måde bliver kulsyren i vinen, og dermed er de ikoniske bobler skabt. Hvis du er nysgerrig på at lære mere om måden, hvorpå champagne bliver produceret, kan du læse vores indlæg om champagne fremstilling.
Forskellige typer af mousserende vin
Når man snakker om, hvad mousserende vin er, kan det også være lidt forvirrende, at der findes ret mange typer mousserende vine. Mange af de store vinlande har deres egen variant, og derfor kan det være lidt svært at finde rundt i.
Derfor forklarer vi herunder, hvad der kendetegner de mest kendte varianter af mousserende vin.
Hvad er champagne?
Champagne betragtes af mange som kongen af mousserende vine. Al champagne fremstilles i Champagne-distriktet i den nordøstlige del af Frankrig. Det er således et krav, at den mousserende vin er produceret i Champagne-distriktet, og efter gældende regler, før at man må kalde sin mousserende vin for champagne.
I champagne må der benyttes syv forskellige druesorter, men næsten al champagne er lavet på disse tre druesorter; Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.
Selvom champagne nok er den mest kendte af de mousserende vine, er det faktisk kun cirka hver tolvte flaske mousserende vin, som er champagne.
Se vores store udvalg af champagne
Hvad er cava?
Cava er en spansk mousserende vin. Faktisk er den resultatet af en spansk inspirationstur til Champagne-distriktet tilbage i 1800-tallet, hvor den spanske delegation der besøgte Champagne var så begejstret for de franske bobler, at de besluttede sig for at starte deres egen produktion på lokale grønne druer.
I Spanien er det nemlig, modsat i Champagne, hovedsageligt grønne druer der bruges til produktionen af den mousserende vin. Syv forskellige sorter er tilladt at bruge, hvoraf de tre største alle er grønne druesorter og hedder Parellada, Xarel-lo og Macabeo. Derudover må der bruges Pinot Noir, Chardonnay, Subirat og Trepat.
Førhen kunne al mousserende vin fra Spanien kaldes cava, men nu er det kun mousserende vine fra Catalonien, som kan kaldes cava.
Hvad er prosecco?
Prosecco er en italiensk mousserende vin, som populært kaldes for Italiens champagne. Ligesom med både champagne og cava, er det kun mousserende vin fra ét bestemt område i Italien, som må kalde sig for prosecco.
Prosecco dyrkes nemlig kun i de italienske distrikter Friuli og Vento, som man så samlet kalder for ‘Prosecco-distriktet’. Oversat til dansk, betyder prosecco ‘næsten tør’, hvilket er en meget rammende beskrivelse for den type mousserende vin, som kommer fra området.
Vinen bliver primært lavet på druen Glera, men druesorterne Chardonnay, Pinot Noir, Perera, Blanchette og Verdiso tages også i brug.
Der findes to typer af prosecco, som kaldes for spumante og fizzante. Spumante er klassisk mousserende vin på linje med cava og champagne, hvor fizzante mere kan kaldes ‘semi-sparkling’, på grund af en lidt mindre mængde bobler.
Tørhedsgrader i mousserende vin
I og med mousserende vin kan fremstilles på flere måder, og med flere forskellige druetyper, er der selvfølgelig også stor forskel på, hvordan de smager. En af de indikatorer man har som forbruger, er den mousserende vins tørhedsgrad.
De kan nemlig gå fra det helt søde, til det knastørre. Derfor har man lavet en sødme-skala, som fortæller noget om, hvor sød eller tør vinen er. Skalaen går fra Doux som er det absolut sødeste, til Brut Zero, som er knastørt og helt uden restsødme.
De mest kendte betegnelser er dog Brut og Demi-sec, som også pryder langt størstedelen af de mousserende vine.
Brut
Brut er med afstand den mest kendte tørhedsgrad på mousserende vin, og ligeledes den som mange store champagner har. En mousserende vin som er betegnet med ‘Brut’ har et sukkerindhold som er lavere end 12 g/l.
Demi-sec
Demi-sec er den anden tørhedsgrad, som pryder rigtig mange mousserende vine. Den er en del sødere end end en Brut, og har således et sukkerindhold på mellem 32 og 50 g/l. Den større sødme gør også Demi-Sec til et oplagt valg til de nytårsbobler, som man nyder sammen med kransekagen. Her vil sødmen fra vinen gå hånd-i-hånd med sødmen fra kagen, hvor en Brut slet ikke vil passe til.
Den komplette sødme-skala:
- Brut zero: Intet tilsat sukker. Sukkerindhold under 3 g/l. Knastør.
- Extra brut: Sukkerindhold under 6 g/l. Meget tør.
- Brut: Sukkerindhold lavere end 12 g/l. Tør.
- Extra sec: Sukkerindhold mellem 12-17 g/l. Lidt sød.
- Demi sec: Sukkerindhold mellem 32 og 50 g/l. Temmelig sød.
- Doux: Sukkerindhold højere end 50 g/l. Meget sød.
