Ardbeg Whisky

Lovlig whisky siden 1815

Ardbeg ligger på sydkysten af Islay, hvor nogle af verdens mest røgede whiskyer bliver lavet. Destilleriet fik sin officielle licens i 1815, da John Macdougall etablerede Ardbeg som en lovlig kommerciel forretning.

Whiskyproduktionen på Islay var dengang langt mindre romantisk, end den ser ud på moderne destilleribilleder. Der blev produceret både lovligt og ulovligt, transport var besværlig, og et destilleri på en lille skotsk ø var helt afhængigt af havet, vejret og lokalsamfundet omkring sig.

Kvinder var med til at drive destilleriet

Da John Macdougalls søn Alexander døde i 1853, blev Ardbeg drevet videre af Colin Hay sammen med Alexanders søstre Margaret og Flora Macdougall. Ardbeg fremhæver selv, at de meget vel kan have været blandt Skotlands første kvindelige destillatører.

Det er et interessant stykke historie fra en branche, der ellers næsten altid fortælles gennem mænd med store skæg og endnu større whiskytønder.

Blev Islays største

I 1887 skrev whiskyforfatteren Alfred Barnard, at Ardbeg producerede omkring 1,1 million liter om året. Det gjorde på det tidspunkt destilleriet til det mest produktive på Islay.

Men den slags succes varer ikke nødvendigvis evigt i whiskybranchen.

Lukkede og var tæt på at forsvinde

I 1981 stoppede produktionen, og 18 lokale arbejdspladser forsvandt. Senere blev der kortvarigt destilleret igen, men i 1991 lukkede Ardbeg endnu en gang.

Det kunne sagtens have været enden på historien. Gamle skotske destillerier er ikke automatisk fredede bare fordi romantiske whiskyfans synes, de ser hyggelige ud.

I 1997 købte Glenmorangie Company Ardbeg og satte fuld gang i produktionen igen. Tre år senere kom Ardbeg Ten Years Old, som siden blev selve grundstenen i sortimentet.

Den klassiske Ardbeg-stil

Røg med overraskende meget andet i

Ardbeg er kendt for meget tørvet malt, og der er ingen grund til at lade som om røgen er diskret. Der kan være noter af bål, tjære, aske og havluft, men under røgen ligger ofte citrus, vanilje, peber, kaffe og en overraskende sødme. Ardbeg Corryvreckan er et godt eksempel på den mere intense side af huset, hvor røg, peber og mørke noter får endnu mere plads.

Det er netop kontrasten, der gør Ardbeg interessant. Hvis det bare smagte af lejrbål, ville nyhedsværdien hurtigt forsvinde. Ardbeg Corryvreckan er et godt eksempel på den mere intense side af huset, hvor røg, peber og mørke noter får endnu mere plads.

Fans fik deres egen komité

I 2000 oprettede destilleriet Ardbeg Committee, et internationalt fællesskab for fans. Den lidt humoristiske mission var at sikre, at destilleriets døre aldrig lukkede igen.

Det passer meget godt til Ardbeg, som har dyrket en mere legesyg og kultagtig identitet end mange andre gamle whiskyproducenter.

Ardbeg er derfor ikke whisky, der prøver at behage alle. Er man ikke til røg, findes der langt nemmere steder at starte. Men er man først faldet for den særlige blanding af tørv, salt, sødme og citrus, er det ikke svært at forstå, hvorfor destilleriet har så usædvanligt loyale fans.