Denne side har begrænset support for din browser. Vi anbefaler at bruge Chrome, Safari eller Firefox.

BUTIKKEN ER ÅBEN T.O.M. D. 31/12 Gothersgade 135, kld. mf. 1123 København K.

Butikken på Gothersgade 135 har åben, se åbningstider

Kurv 0

Der er ikke flere på lager

Produkter
Mest populære tilkøb:
Skriv evt. til og fra kort samt leveringsdato
Du har opnået fri fragt! Du er 950,00 DKK fra gratis levering
Subtotal Gratis

Valider din alder via MitID. Efter alderstjek skal du indtaste leveringsoplysninger og betale som normalt.

Din kurv er tom

Champagne brunch

Champagne brunch - PremiumBottles

Findes der noget bedre end en god brunch? Så skulle det da næsten være en champagne brunch. Det er intet under, at brunch er blevet så populært i Danmark. Særligt i weekenden kommer brunchen til sin fulde ret. Efter at have fået lov til at sove længe og have fået en rolig start på dagen, er der intet bedre end at samles med venner og familie over et smukt brunch bord.  

Med champagne bliver der sat et lækkert, elegant og festligt twist på den ellers velkendte brunch. Få champagne brunch inspiration ved at læse med her:  

Hvad er der i en champagne brunch menu?

Brunch er lækkert, da det er den perfekte kombination mellem det salte og det søde køkken. Der plejer derfor altid at være noget at finde for enhver smag.

Typisk finder du i en brunch en variation af de salte retter som æg, bacon og pølser. Fra det søde køkken finder du typisk croissanter eller andet bagværk, yoghurt eller frisk frugt.

Disse er brunch-klassikere af en grund, men derfor kan det være lækkert at prøve noget nyt. Især når nu der inviteres til champagne brunch, giver det anledning til at prøve nogle nye retter af.

En idé kunne være at kombinere brunch-klassikerne med nogle små delikate portionsanretninger, som både smager lækkert men som også ser smukke ud. 

Ideer til champagne brunch menu

Små portionsanretninger er både flotte og velsmagende. Her er nogle ideer, til nogle små lækkerier til din champagne brunch menu:

  • Canapé med laks og rygeost
  • Friske asparges rullet i bacon 
  • Mini quiche 
  • Mini spinattærte med feta
  • Smoothie Bowls
  • Græsk yoghurt eller chiagrød med honning og friske bær
  • Rabarbertrifli 
  • Frugtsalat (med sæsonens frugter)

Inspiration til champagne-cocktails til jeres champagne brunch

Man skal nødigt glemme hovedrolleindehaveren af denne brunch - nemlig champagnen. En champagne smager naturligvis fantastisk som den er, men der findes en række champagne-baserede cocktails som ville være en perfekt tilføjelse til enhver brunch.

Der er mange champagner du kan benytte i dine cocktails - se eventuelt vores store udvalg af champagne her.

Mimosa

En mimosa er nok den mest kendte champagne-cocktail derude. En mimosa er en forfriskende cocktail og er ganske enkel at lave. Den indeholder kun to ingredienser: champagne og appelsinjuice. Appelsinjuicen er i forvejen en kendt brunch-genganger, hvilket gør mimosaen til den perfekte champagne brunch cocktail.

Du skal blot hælde 1 del appelsinjuice og 2 dele champagne i et højt champagneglas. Det skal helst serveres afkølet. 

Bellini

Bellini er en anden kendt brunch cocktail bestående af champagne og fersken. Den kan laves på to forskellige måder, med ferskenpuré eller -sirup. 

At benytte sirup er nok den letteste og hurtigste måde at lave en bellini på. Her bruges 1 del sirup til 2 dele champagne. Ingredienserne hældes i et koldt champagneglas, og røres forsigtigt rundt, således at drinken ikke bliver flad.

Den anden måde at lave en bellini på er med ferskepuré. Til 6 glas skal du bruge:

  • 5 ferskner 
  • 75 cl champagne

Skold fersknerne ved at lægge dem ned i en skål med kogende vand, Derefter trækkes skindet af, og frugtkødet skæres i skiver. Blend ferskenkødet til det er helt fint - mos det evt. gennem en sigte. Dernæst sættes det i køleskabet i ca. 1 time til pureen er helt kold. 

Fyld nogle skefulde af pureen i hvert glas og top derefter med kold champagne.  

Kir Royale

En anden lækker champagne-baseret cocktail, er en Kir Royale. Ligesom en mimosa og en bellini, er den er også utroligt nem at lave. En Kir Royale består ligeledes af kun to ingredienser: champagne og solbærlikør.

Du skal blot hælde 1 del solbærlikør til 5 dele champagne. Rør forsigtigt rundt, og server den kold. Afhængig af sæsonen eller egen personlige præference, kan solbærlikøren skiftes ud med eksempelvis en brombær- eller hindbærlikør. Hvis du er mere til friske bær og frugter i din cocktail, kan du også prøve kræfter med en forfriskende hyldeblomstcocktail med friske brombær.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.