Denne side har begrænset support for din browser. Vi anbefaler at bruge Chrome, Safari eller Firefox.
Du har opnået fri fragt! Du er 950,00 DKK fra gratis levering

1-2 hverdages leveringstid

TrustScore: 4,8

Kurv 0

Der er ikke flere på lager

Produkter
Mest populære tilkøb:
Skriv evt. til og fra kort samt leveringsdato
Du har opnået fri fragt! Du er 950,00 DKK fra gratis levering
Subtotal Gratis

Valider din alder via MitID. Efter alderstjek skal du indtaste leveringsoplysninger og betale som normalt.

Din kurv er tom

GUIDE: Den bedste nytårschampagne i 2018

GUIDE: Den bedste nytårschampagne i  2018 - PremiumBottles

Julen er hjerternes fest, men nytår er årets fest! Og champagnens fest, selvfølgelig. For der er ingen tvivl om, at der bliver konsumeret væsentligt mere af den mousserende vin fra Champagne i Frankrig på denne dag sammenlignet med resten af året. Nytårsaften er en festdag, hvor både mad og vin skal være i top, men også til både klokken 18 og 24 skal luksussen være i højsædet – i form af nytårschampagne, selvfølgelig.

Hver champagne til sin tid

Skal champagnen serveres til velkomst og dronningens nytårstale, til forretten, til kransekagen eller nytårskysset? Hver champagne til sin tid. Champagne kan være tør, sød eller en mellemting - i champagne-terminologi betegnet som brut, demi-sec eller sec. De søde og mellemsøde champagner passer bedst til desserten og kransekagen, mens de tørre som udgangspunkt står bedre som velkomstdrink eller til maden. Læs med og få vores bud på, hvilken champagne der klæder din nytårsaften bedst.

Bollinger Champagne til aperitif

Bollinger Special Cuvée er trods sit navn (og sin kvalitet!) husets "standardcuvée". Bollingers stil kommer utvetydigt til udtryk i denne rige og, for en standardcuvée, forbløffende komplekse champagne. Denne Bollinger champagne er den mest kraftfulde non- vintage Champagne der laves. Med sine kraftige men tørre toner, egner nytårschampagnen sig især til aperitif (læs: nytårstalen), men også en forret med rå fisk eller østers lader Bollinger champagnens smagfulde bobler komme til sin ret.

bollinger

Lad din nytårsdessert pryde af den lyserøde Möet champagne

Möet & Chandon Nectar Imperial Rose er en klassiker. Med den delikate, frugtige Demi Sec Champagne går du simpelthen aldrig galt i byen. Den lyserøde farve underbygger champagnes aromaer, som er intense med et strejf af modne brombær, vilde jordbær og solbær. På tungen fremstår den sød og elegant med en lækker cremethed, som går perfekt til en dessert. Lad dog ikke din dessert drukne i sødme og lyserøde nuancer. Nej, lad Moet champagnen gøre arbejdet, og tilsæt i stedet en dessert med kant- måske et strejf af kaffe eller lakrids?

moet champagne


Nytårschampagne der tager kegler

Normalt opgives der ikke årgang for champagne, men nogle af de bedre producenter laver i visse år en "vintage" (årgangschampagne). Og vintage-champagne er synonym med Dom Pérignon. Champagnen fremstilles udelukkende af høsten fra et enkelt år og kun i de år, hvor høsten har haft de bedste betingelser. Dom Perignon Vintage 2013 viser Dom Perignon fra sin mest charmerende og opulente side! Lys gylden i glasset, elegant og raffineret i smagen med en klar antydning af moden frugt. Helt klart at anbefale som årets sidste bobler! Pryd din nytårsaften og lad dine gæster smage denne nytårschampagne. Du vil ikke fortryde det.

dom perignon

Sådan serverer du nytårschampagnen

For at champagnen kan komme til sin ret, er der en række ting, man bør og ikke bør gøre. Først og fremmest skal champagnen selvfølgelig køles ned, inden den serveres. Optimal serveringstemperatur er omkring 10 grader - koldere for billige champagner og lidt varmere for dyrere champagner, sådan omtrent.


Det er heller ikke uden betydning, hvordan champagneflasken åbnes. Champagneentusiaster forarges over Formel 1-vindere og andre, der ryster flasken og vælter sig i det sprøjtende skum. Det er da også spild af god champagne. I stedet bør man indvie flaskerne med både forsigtighed og andægtighed. Proppen skal helst komme af flasken med et suk: Pil folien af, løsn ståltråden, læg et viskestykke omkring proppen og drej den forsigtigt modsat vej af flasken.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.