I modsætning til meget andet spiritus som cognac, tequila, bourbon whisky mv., så er der ingen universelle regler, som påkræver, hvordan rom skal destilleres – eller i hvilke område og lande, det skal foregå. Derfor kan du nyde rom i højeste kvalitet fra en masse forskellige egne af verden. Ikke desto mindre er det de caribiske, samt de mellem- og sydamerikanske rom, som de fleste rom-entusiaster sværger til. Her vil vi anbefale, at tage et kig på Eminente Rom fra Cuba, som er en 7 års rom.
HISTORIEN BAG ROM
Mange regner rom for at være den ældste, kommercielle spiritus, og derfor har den også været en eksportvare i mange hundrede år. Rom har ikke alene haft en kæmpe indflydelse på spiritusmarkedet – men også rent kulturelt og økonomisk har rom på godt og ondt spillet en stor rolle.
Rommen trækker tråde helt tilbage fra slutningen af 1400-tallet, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus, sejlede rundt med sin besætning bestående af bl.a. bønder. På flere af deres mange stop, herunder på De Kanariske Øer, plantede de sukkerrør, og startede sukkerproduktion – men med hjælp fra afrikanske slaver. Her eksperimenterede flere af besætningsmedlemmerne med at gære sukkerrørssaften, hvilket var forløberen for den rom, som vi kender i dag.
Men det første egentlige destilleri til rom så dog først dagens lys ca. 150 år senere på Barbados, hvor man begyndte at bruge sukkerrørsmelasse til spiritus. Plantageejerne så et stort potentiale i denne nye form for spiritus, og derfor blev produktionen også hurtigt skaleret. Der gik dog en hel del år, før det finere borgerskab fik øjnene op for rommens delikate smag, hvorfor rommen til at starte med hovedsageligt blev drukket af slaver og bønder. Men i 1700-tallet – og især i 1800-tallet – fik også det finere borgerskab i Nordamerika og England mv. interesse for den nyere spiritus.
HVORDAN LAVER MAN ROM?
Til produktion af rom er sukkerrørsmelasse én af de helt centrale grundingredienser. Sukkerrørsmelasse kaldes også bare for melasse, og har en tyk, sukkerholdig konsistens. Med andre ord er det dét restprodukt, der er tilbage, når sukkerrørenes saft er bearbejdet og udvundet. Når sukkerrørene høstes, så knuses de, og al den resterende saft indsamles, hvorefter det hele varmes op. Den masse, som er er tilbage efter opvarmningen, kaldes netop for melasse. Melassen fortyndes langsom derefter, hvor gær lidt efter lidt tilsættes, så sukkeret bliver omdannet til alkohol. Væsken destilleres og vandet fortyndes, indtil man opnår den ønskede alkoholprocent – til sidst lægges væsken på fade.