KUNDESERVICE ALLE DAGE KL. 10-19 TLF: 21 72 17 03

Nordlund Vingård fylder 20 år (SPAR 20%)

I uge 14 holder Nordlund Vingård 20 års fødselsdag! 

'Nordlund Vingård' tidligere 'Dansk Vincenter' blev grundlagt i 1999 af Jens Michael Gundersen og Torben Andreasen. Torben Andreasen havde drevet gartneri på jordene i Avedøre Landsby siden 1983 , og i en del af denne periode havde Jens Michael Gundersen gået og forsøgt sig med at dyrke vin i sine forældres baghave i Avedøre.

Jens Michael Gundersen havde i 1995 lejet sig ind på en af gartneriets marker og havde i første omgang plantet omkring 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima.

D. 12.12.2003 lancerede Dansk Vincenter sin første kommercielle årgang 2002.

Der blev tilplantet 3 ha. med mere end 9.000 vinstokke som egner særlig godt til det danske klima. Af de røde sorter er 70% Rondo druen og de sidste 30 % fordeler sig på Castel, Regent og Leon Millot som alle bliver sammenstukket til både Nordlund og Lillelund.

Anne Juel Christensen er Dansk Vincenters winemaker siden 2006. Anne er uddannet ønolog fra Det Farmaceutiske Fakultet i Montpellier i 1992. Anne har lavet vin i Champagne, Beaujolais og Tokay i Ungarn inden familien flyttede til Danmark i 1997.

I 2011 blev der tilplantet en lille smule hvide druer af sorterne Johanitter, Solaris, Orion og Zalas Perle,  da de skal til for at kunne producere hvidvin og mousserende vin.

Nordlund er vores 1.st. vin, som vi har produceret siden 2002 herunder 'Fad nr. 6', som er en 100% egetræslagret vin, og i året 2005 blev vores 2.nd vin Lillelund født.

Navnet Nordlund har 2 betydninger, den første er, at vores jorde er udstykket fra en gammel ejendom, som hed Nordlund, og den anden er fundet i betydningen “den nordlige lund” – og måske også for nordlig til vinproduktion.

Navnet Lillelund er blot valgt for at illustrere, at det er Nordlunds lillebror.

Logoet på vores etiketter er et nordisk soltegn, som er valgt, da solen er en meget vigtig faktor for hele produktionen af vin på disse breddegrader.

I 2015 blev vinmarkerne omlagt til Økologi, denne omlægnings-proces tager 3 år.

Vingården modtog det økologiske Ø-mærke 1/9-2018.

De første økologiske vine vil være klar til salg inden for 1-2 år.

Til og med søndag d. 7/4-2019 kan du spare 20% på alle vine fra Nordlund her på PremiumBottles. 

Se hele sortimentet fra Nordlund Vin her

Brug rabatkoden NORDLUND20

Rabatkoden skrives på samme side, som du indtaster leveringsoplysninger.

Sale

Unavailable

Sold Out